Overdrevet HDR billede af New York

Her har billedet fået lidt for meget HDR-effekt. Det gælder om at stoppe, mens legen er god, når det kommer til billedbehandling. 

© Shutterstock

5 klassiske fotoredigeringsfejl, vi alle har begået

Vi kan alle komme til at se os redigeringsblinde og trække skydeknapperne alt for langt...

10. oktober 2017 af Kathrine Anker

Du kender det godt; i din iver for at give dit billede det ekstra touch, der gør det helt perfekt, kører du skydeknapperne i billedredigeringsprogrammet længere og længere ud. 

Pludselig kan du ikke længere huske, hvordan grønt græs ser ud i virkeligheden, og du er endt med en mærkelig glorie omkring skyerne på himlen, uden at have opdaget det. 

Du har med andre ord set dig redigeringsblind.

Her er fem af de fæleste fotoredigeringsfejl, vi alle sammen kommer til at lave uanset om vi bruger Photoshop, Lightroom eller et andet program.

> Leder du efter gratis billedbehandling, så læs med her. 

For at undgå dem, anbefaler vi at du altid har det originale billede åbent, mens du redigerer, så du kan sammenligne løbende og sørge for, at du ikke når for langt fra, hvad du havde tænkt dig.

1. For meget Skin Smooth og Clone Stamp

Kvinde i 60erne med for meget glatning af hud i Photoshop

Her kom vi til at gå alt for langt med hudglatningen i venstre side af kvindens ansigt. Det ser slet ikke naturligt ud.

© Shutterstock

Et par strøg med Skin Smooth penslen i Lighroom kan fjerne fokus fra hudens uregelmæssigheder i et portræt, men det er nemt at komme til at overdrive. 

Hvis du gør det, ender du med plastiklooket, der er gået af mode for længe siden.

2. For meget Hue og Saturation

Overdreven brug af Hue og Saturation i billedbehandlingen

Overdreven brug af Hue og Saturation i billedbehandlingen kan give meget unaturlige farver.

© Shutterstock

Måske har Saturation-skydeknappen reddet din fesne himmel eller farven på bygningerne i baggrunden, men hvis det er sket på bekostning af farven på græsplænen, er du lige vidt. 

3. For meget Clarity

Clarity giver masser af lækker tekstur – men det kan også give 10 år ekstra på bagen, hvis du går for vid med denne skydeknap når du redigerer portrætter.

4. For meget skarphed

Portræt, der er blevet for kornet i billedbehandlingen.

Pigens hår har fået flere detaljer og kontrast, men hendes ansigt er blevet kornet. 

Det kunne vi have undgået ved at trække mere forsigtigt i Amount-skydeknappen under Detail i Lightroom.

© Shutterstock

Hvis dit billede ikke er skarpt, bliver det sjældent bedre af en portrion Sharpen i billedbehandlingen. 

Hvis du overdriver, kommer der nemlig tydelige korn i billedet, der særligt kan ses på de ensartede flader. Så der er tale om præcisionsarbejde. 

I denne video kan du lære, hvordan du kan gøre et billede skarpere uden at overdrive.

Tegn abonnement på Digital FOTO og få vores Photoshopbog med 142 siders tips og tricks til Adobes programmer samt 2 numre af Digital FOTO for kun 49 kroner.

5. For meget HDR

Overdreven brug af HDR på billede af New York City.

Overdreven brug af HDR kan gøre skyer unaturligt grå, og skabe mærkelige, lyse glorier omkring objekter som fx de høje bygninger i billedet. 

© Shutterstock

En af de mest almindelige fejl, mange begår i billedbehandlingen, er at overdrive HDR-effekter i et forsøg på at gøre billeder mere dynamiske. 

For kraftig HDR skaber lyse glorier de steder i billedet, hvor mørke og lyse områder mødes, for eksempel rundt om bygninger. En anden uheldig effekt er, at hvide områder, som fx skyer og sne, kommer til at se snavsede ud, hvis der er hevet for mange detaljer frem.

I denne artikel kan du læse, hvordan vi anbefaler, at du optager og redigerer dine HDR-billeder. 

Hvis du arbejder med HDR i Lightroom, kan du se en videoguide i Fordelszonen.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...