Billig raw-konverter fra Phase One

Danske Phase One er klar med en billig og effektiv raw-konverter til fotoentusiasterne.

27. februar 2013

Phase One har netop annonceret Capture One Express 7, som er deres seneste raw-konverter til fotoentusiaster. Der er tale om en neddroslet version af Capture One Pro 7. Alligevel er programmet spækket med funktioner. Det gælder både muligheden for at lave HDR, rette objektivfejl og meget andet. Man kan dog ikke lave såkaldt tethered shooting, altså fjernstyring af kamera via programmet, men det er muligt at gennemse sine billeder på sin iPhone, hvis man bruger den smarte app, Capture Pilot iOS eller via en webbrowser på en anden platform.

Programmet er også perfekt til organisering af billedsamlingen og brugerfalden er desuden overskuelig og brugervenlig. Capture One Express 7, som både findes til pc og Mac, koster 515 kroner. Til sammenligning skal man betale 1708 kroner for Pro-udgaven. Du kan hente en gratis prøveversion her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...