DxO Optics Pro 8 boxshots

DxO Optics Pro med full-frame-glæder

Opdateret version 8 understøtter raw-filer fra de nyeste kameraer. Spar 33 procent på den stærke raw-konverter lige nu.

17. januar 2013

Raw-konverteren DxO Optics Pro er først og fremmest kendt for at få det allerbedste frem i dine objektiver, da det blandt andet kan genskabe skarpheden ude i fx hjørnerne af billedfladen, ligesom alle optiske fejl rettes effektivt.

Fra og med Version 8.1.2 kan du nu også få glæde af disse styrker med de nye kameraer Canon EOS 6D, Sony Cyber-Shot DSC-RX1 og Nikon 1 V2. Samtidig er der tilføjet profiler til at rette optiske fejl automatisk for mere end 100 objektiver fra Canon, Nikon, Sigma, Sony, Tamron og Tokina.

Du henter opdateringen her, hvor du skal klikke på Customer account og logge ind for at få adgang til den seneste version.

Hvis du ikke benyttede muligheden for at købe DxO Optics Pro med rabat, da DIGITAL FOTO sidste år skrev om programmet i bladet, så får du chancen igen. DxO kører nemlig en kampagne, hvor man lige nu sparer 33 procent, så Standard-udgaven koster 99 Euro i stedet med 149, mens Elite står i 199 Euro i stedet for de normale 299 Euro. Det svarer til danske priser på henholdsvis 739 kroner og 1485 kroner. Rabatten opnåes ved at købe programmerne via webbutikken her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...