Få flotte portrætter helt gratis

Nyt program gør det til en leg at gøre ansigter endnu smukkere.

3. november 2011

Det er altid en fornøjelse at tage portrætfotos, men det er nok de færreste, der ser frem til at sidde flere timer bagefter og optimere billederne foran computeren. Den opgave kan dog løses legende let, hvis man henter et nyt program fra firmaet ArcSoft. Og endda gratis.

Programmet Perfect365 kan lynhurtigt fjerne urenheder fra huden, dæmpe genskin fra lys og fx gøre tænderne mere hvide. Det er også muligt at forbedre et smil og styrke make-up’en, hvis fx øjenvipper skal være mere tydelige.

Programmet er dejlig let at bruge, idet man blot markerer de funktioner, der skal gøre portrættet flottere. Det er også muligt at dele resultaterne nemt til fx Flickr eller Facebook. Du kan læse mere om programmet her, hvor du også henter det gratis.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...