Få skarpere billeder

Med et High Pass-filter i Photoshop eller Elements kan du fremhæve kontraster i billedet, og på den måde få et skarpere billede.

20. november 2015

Hvis dit billede er lidt uldent og mangler detaljer, er et godt trick blandt fotografer, at bruge højpasfilteret. Det findes i Photoshop og i Elements, hvor du finder det under Filter, Other og High Pass. Husk først at kopiere baggrundslaget, så du har to lag med dit billede.

I filteret justerer du Radius, så de detaljer du vil fremhæve, fremgår af den grå farve. Normalt vil en radius mellem 3,0 og 5,0 passe.

Derefter er det bare at vælge blandingstilstanden Lineært lys og efterjustere effekten med opacitet.

Filteret kan dog gøre ISO-støj på motiver meget værre, men det er der et ganske fint trick til at undgå, som du kan se i blad 17/2015, hvor vi har et kursus i netop det.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...