Flotte portrætter på rekordtid

Med programmet AKVIS MakeUp 3.0 bliver urenheder i huden fjernet automatisk, ligesom det er let at give billedet et romantisk skær.

17. august 2012

Optimal billedbehandling af portrætter er ofte tidskrævende, hvis man selv skal i gang i Elements, men meget af det tunge arbejde kan udføres helt automatisk med det nye program AKVIS MakeUp 3.0.

Programmet sørger selv for at fjerne urenheder og udglatte huden. Herefter kan man let tilføje effekter som fx et drømmende skær med Glamour Glow eller sløre udvalgte områder med det nye værktøj Blur. Version 3.0 byder også retoucheringsværktøjer som fx Teeth Whitening, hvis tænderne lige trænger til at blive lidt mere hvide.

Der er også kommet en History Brush til, så man kan male det originale billede frem udvalgte steder. Du kan på engelsk læse mere om programmet her, hvor der også kan hentes en prøveversion. Det findes til både Windows og Mac og koster omkring 290 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...