onOne Perfect Portrait 1

Flottere portrætter med onOne

Du kan nemt rette hudtoner, fjerne urenheder og meget andet med onOnes nye plug-in, der også byder på en smart funktion fra kameraverdenen.

18. november 2011

Amerikanske onOne er klar med en helt nyt plug-in til at forbedre portrætbilleder med. Perfect Portrait 1 kan forbedre øjne, tænder og mund, fjerne urenheder og justere hudtonerne til perfektion. Og lige som mange kameraer har programmet ansigtsgenkendelse.

Når man åbner et billede, registrerer Perfect Portrait automatisk, hvor ansigter er placeret, så justeringerne begrænses til dette område. Er der flere personer i billedet, kan man lave individuelle justeringer på hvert ansigt, som programmet har registreret. Perfect Portrait finder også detaljer som øjne og mund i billederne, og ved hjælp af specielle skydeknapper til øjne og mund kan man så lave justeringer af fx skarpheden i disse områder uden først at lave en markering.

Den nye plug-in virker på både Windows og Mac OS X og kan bruges med Photoshop CS4 og CS5, Elements 9 og 10, Lightroom 2 og 3 samt Aperture 2.1 og 3. Perfect Portrait 1 koster cirka 550 kroner og kan købes på onOnes hjemmeside , hvor man også kan hente en gratis prøveversion, der virker i 30 dage.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...