Forbedret raw-konverter fra DxO Labs

Skarpheden når nye højder uden at ødelægge de slørede områder i den seneste version

Firmaet DxO er klar med en ny version af deres raw-konverter Optics Pro 7, hvor der er godter til fotoentusiasten, både hvad angår billedkvalitet og hastighed. Den særlige Lens Softness-funktrion, der kompenserer for uskarphed i objektiverne, er blevet forbedret, så den nu automatisk sørger for ikke at påvirke de slørede Bokeh-områder.

Samtidig er værktøjet Unsharp Mask blevet stærkere, fordi man nu selv kan justere forløbet af øget skarphed fra midten til kanten på ens billederne. En tredje lækkerbisken er en forbedret udgave af funktionen Protect Saturated Colors, som kan hente detaljer frem i meget mættede farver.

Programmet har også fået mere fart på. Det skulle fx gå fire gange hurtigere, når man sætter Optics Pro 7 til at behandle en gruppe af raw-billeder via Batch-funktionen. En anden velkommen nyhed er muligheden for at behandle en raw-fil uden at skulle skabe et projekt først.

Programmet kan åbne raw-filer fra nye, populære kameraer som fx Fujifilm X100, Sony Alpha77 og NEX-C3 samt NEX-5N. Det kan købes eller hentes som prøveversion fra den 30. november her. Og så kan du spare 33 procent, hvis du køber inden den 24. december.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...