Gode apps til fototuren

3 uundværlige apps til fototuren

Mangler du små fif på fototuren, så bør du kigge efter apps til din smartphone. Der er nemlig masser af apps, der kan hjælpe dig bag kameraet.

18. august 2016

Apps er spil og meget andet - men det er også nyttige værktøjer, du bør skænke en tanke, når du er ude med kameraet.

De kan hjælpe dig med at få eksponeringen på plads, du kan få den rette dybdeskarphed, og du kan finde ud af, hvornår og hvordan du får det bedste lys.

Her er tre apps, der kan hjælpe dig med at klare opgaven. > De 6 bedste kamera-apps til iPhone og Android

The Photographer's Ephemeris - Android og iOS:

For de 69 kroner, som The Photographer's Ephemeris koster, får du et stærkt værktøj, der lader dig se, hvordan lyset falder stort set alle vegne på kloden.

Det er især nyttigt, når du planlægger din tur, for TPE kombinerer kortet i telefonen med en stor mængde forskellige data.

Det betyder kort fortalt, at du hele tiden har et billede af, hvordan lyset vil falde på enhver lokation - og hvornår.

Simple DOF - iOS:

Med Simple DOF - og i virkeligheden andre tilsvarende apps - kan du sætte tal på dybdeskarpheden.

Det justeres med kameraets blændetal, men der er mere i det end som så.

Vælg dit setup, din brændvidde, blænde og afstand, så beregner appen lynhurtigt, hvad du kan forvente dig af et sæt indstillinger på din valgte kombination af kamerahus og objektiv.

Simple DOF findes kun til Apples iOS, og koster 16 kroner.

Long Exposure Calculator - iOS:

Skyder du med ND-filtre og lange ekspnoeringer, så kan det til tider være en udfordring at finde den rigtige lukkertid.

Det kan du løse med den gratis app Long Exposure Calculator eller bare LE Calculator. Appen kan beregne lukkertider for filtre med op til 20 trin, så det burde dække de flestes behov.

Appen er simpel, og for at få svar, skal du blot indtaste den lukkertid, du har som basis samt det antal trin, du har i filtret.

> Læs også: Lange eksponeringer: Derfor er det sjovt - og svært > Læs også: Det bedste gratis billedredigering til smartphone

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...