App-pakke fra onOne

Der er længe til jul, men onOne er allerede klar med en pakke, som indeholder syv forbedrede redigeringsapps. Blandt andet er der kommet automatiske maskeværktøjer og indført såkaldt Smart Photos.

6. november 2014

onOne er klar med Perfect Photo Suite 9, der består af syv apps med nye versioner af blandt andet Perfect Effects og Perfect Portrait.

Programmerne har blandt andet fået et automatisk maskeværktøj, der selv kan regne ud, hvad du vil fritlægge, der er støjreduktion og en funktion, som gemmer en version af dit foto, hvor du kan gå tilbage i redigeringshistorien. Funktionen hedder Smart Photos.

Udover de to nævnte får man Perfect B/W 9, Perfect Browse 9, Perfect Enhance 9, Perfect Layers 9 og Perfect Resize 9.

For alle programmer gælder det, at de skulle være op til dobbelt så hurtige til at starte op og vise raw-filer lover producenten.

Du kan bruge Perfect Photo Suite 9, som selvstændige programmer eller som plug-in til Adobe Photoshop, Lightroom, Elements og Apple Aperture.

Perfect Photo Suite 9 sælges for 168 dollars, inklusive moms, altså godt 900 kr.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...