Avanceret billedbehandling på din iPad

Nik Software, som producerer billedbehandlingsprogrammer af høj kvalitet, er nu klar med en særlig app til iPad. Snapseed for iPad gør det muligt at lave avanceret billedbehandling med et snuptag.

Hvis du har savnet det ultimative værktøj til billedbehandling på din iPad, er Nik Software klar med et godt bud. Snapseed for iPad gør det nemlig muligt at optimere dine billeder med ganske enkle virkemidler. Du kan hurtigt bladre din billedsamling igennem og med et enkelt klik bruge funktionen Auto Correct.

Du kan også justere fx eksponering og farvemætning i bestemte områder af billedet ved hjælp af justeringspunkter forskellige steder i billedfladen. Her vil brugere af NIK's programmer til pc og Mac hurtigt føle sig hjemme, da det er Nik's revolutionerende teknologi U Point, som også bruges her.

Man kan selvfølgelig også beskære og rette op på billederne, og ønsker man at tilføje rammer eller forskellige effekter, er der rig mulighed for det. Desuden kan du hurtigt dele din pletskud på Flickr eller Facebook, og har du en printer, som understøtter Apples AirPrint-teknologi, kan du også udskrive billederne trådløst.

Nik Snapseed for iPad kan købes på Apples App Store og koster 30 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...