Fjernstyr dit spejlrefleks på ny måde

Avanceret App til iPhone kan udløse dit kamera på et væld af nye måder via kabel.

Der findes allerede en række glimrende såkaldte Apps til at fjernstyre dit spejlrefleks fra en iPhone, men som regel kræver det et trådløst netværk. Med Triggertrap Mobile klares kommunikationen via et kabel, så det er altid klar til brug – selv ude i den fjerneste afkrog af naturen.

Men det er ikke nyhedens eneste fordel. Triggertrap Mobile App byder nemlig på et nærmest overvældende antal måde at udløse dit kamera på. Der er den velkendte Time Lapse, hvor der tages billeder med et bestemt interval imellem, som derefter kan samles til en videofilm. Du får også den nytænkende funktion Eased Timelapse, hvor de enkelte billeder tages med et varierende interval, så tingene udvikler sig relativt hurtigere i begyndelsen af filmen og lidt langsommere hen mod slutningen. Altså en form af automatisk temposkifte.

Der er også en andre spændende funktioner. Kameraet kan fx udløses, hvis der registreres en bevægelse eller et stød, ligesom man med Triggertrap Mobile App kan tage op til 19 forskellige eksponeringer til fx HDR-billeder. Den koster 59 kroner i App Store. Ud over App’en skal du købe Triggertrap Mobile Dongle for at kunne forbinde din iPhone med kameraet – den koster samme beløb. Du kan læse meget mere her på engelsk.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...