Screenshot Google Nik Collection

Googles Nik Collection til billedbehandling er nu gratis

Der er godt nyt for både amatører og professionelle, Google har netop gjort det populære plugin til Photoshop, Elements, Lightroom og Aperture gratis.

Nik Collection, som Google nu forærer væk helt gratis, indeholder fyr forskellige værktøjer, som kan integreres i Photoshop, Photoshop Elements, Lightroom og Aperture.

Google fik fingrene i Nik Software tilbage i 2012. Formålet med købet var nok nærmere at få fingre i den populære fotoapp Snapseed, og efterfølgende satte de prisen på Nik Collection ned fra $500 til $149.

Nu er Nik Collection gratis - og hvis du har købt Nik Collection i løbet af 2016, kan du få dine penge tilbage.

Hurtigere billedbehandling

Nik Collection er ikke et billedbehandlingsprogram men et plugin til programmerne Photoshop, Photoshop Elements, Lightroom og Aperture. Altså skal du have et af disse programmer, for at kunne få glæde af softwaren.

Softwaren består af syv forskellige plugins, som giver brugeren en række nye muligheder i forhold til filtre, retouchering, farvekorrigering med videre. Justeringer, som ifølge Google rækker langt udover hvad for eksempel Instagram kan præstere.

Gratis software falder gerne i god jord, da det giver alle - amatører såvel som professionelle - de samme muligheder for at lave flottere billeder. Men nyheden om den gratis software har vækket bekymring hos fans, da det kan være tegn på, at softwaren er på vej i graven - på samme måde som Picasa.

Det får du med Nik Collection

1. Analog Efex Pro

Effekter fra klassiske, analoge kameraer, film og objektiver

2. Color Efex Pro Color Efex Pro

Et omfattende sæt af filtre til farvekorrigering, retouchering og kreative effekter.

3. Silver Efex Pro Silver Efex Pro

Fuld kontrol over sort-hvid fotografering med justeringsmuligheder inspireret af mørkekammeret.

4. Viveza Viveza

Muligheden for at justere enkelte dele af dine billeder uden at bøvle med komplicerede masker og selections.

5. HDR Efex Pro HDR Efex Pro

HDR på alle mulige måder. Få fuld kontrol over dine HDR-billeder.

6. Sharpener Pro Sharpener Pro

Får skjulte detaljer frem i dine billeder med "image sharpening".

7. Dfine Dfine

Gør billederne bedre med "noise reduction" skræddersyet til dit kamera.

Med denne 1-times introduktionsvideo er du godt klædt på til at bruge Nik Software til din billedbehandling fremover. Der ligger i øvrigt flere introduktionsvideoer til Nik Collection på Youtube - find dem på hjemmesiden, hvor du også finder Nik Software.

>Hent Nik Collection gratis i Fordelszonen

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...