Instagram

Instagram tænker ud af boksen

Den sociale tjeneste, Instagram er ikonisk med sit kvadratiske fotoformat. Men fra og med i dag kan man nu dele fotos i andre formater.

28. august 2015

Mange faste Instagram-brugere har bandet og svolvet over, at Ole blev skåret fra på gruppebilledet, eller at Storebæltsbroen ikke blev vist i sin fulde længde, når man delte pletskuddet på billeddelingstjenesten.

Lige siden starten i 2010 har et af tjenestens varemærker nemlig været et kvadratisk billedformat. Det stillede uvilkårligt nogle krav til kompositionsevnerne og ikke sjældent blev et fantastisk foto reduceret til et pænt billede. Det fantastiske røg desværre i beskæringen.

Det har folkene bag tjenesten nu endelig indset, og derfor er det fra version 7.5, som er udkommet i dag, nu muligt at dele fotos i portræt- og landskabsformatet.

Det gælder iøvrigt også på video, hvor man nu kan nyde det fulde biografformat i 16:9.

Husk at følge Digital FOTO på Instagram, hvor vi går bag scenen i den dramatiske process, det er at skabe Nordens største fotomagasin.

Du finder os på #diginordic.com

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...