Nye Photoshop-funktioner til iPad og iPhone

Adobe er nu klar med en udvidet funktionspakke til Photoshop Express 2.0 til iPhone og iPad. Nu kan man reducere billedstøj, bruge selvudløser samt bedømme et foto lige efter det er taget.

16. marts 2011

Ifølge Adobe er Photoshop Express til iPhone, iPad og Android downloaded mere end 20 mio. gange, og de mange brugere kan nu se frem til en ekstra funktionspakke til det mobile program, som i første omgang dog kun fås til Apples styresystem iOS.

Med Adobe Camera Pack er det fx blevet muligt at reducere billedstøj. Og med den indbyggede selvudløser kan man indstille kameraet til at tage billeder med en forsinkelse på tre eller ti sekunder. Med funktionen Auto Review får man desuden mulighed for at se et billede lige efter det er taget. Det betyder at man kan slette dårlige fotos med det samme, hvilket giver et bedre workflow.

Adobe Photoshop Express 2.0 kan hentes gratis i Apples AppStore, mens Adobe Camera Pack koster 24 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...