Nu kan du fylde foto-værktøjskassen på mobilen med en enkelt app.

Spanske PhotoPills har udviklet en app, der samler alle tænkelige fotoværktøjer i én og samme app. 

PhotoPills - Den ultimative app til fotografen

Du har måske allerede hele paletten i din telefon. En app til dybdeskarphed, en til den gyldne og måske den blå time, en app til at forudsige månens bane og måske en tilsvarende til sol. Små, løse apps til en enkelt opgave – og ikke mere end det.

24. april 2017 af NM

En app til dybdeskarphed, én til at regne eksponering og én til at forudsige solens placering på et bestemt tidspunkt.

Du har sikkert allerede en masse små apps, som kan klare enkelte opgaver, men nu kan du samle alle de vigtige fotoværktøjer ét og samme sted.

Lige nu kan du få tre objektiver til din mobil til en helt særlig pris med Digital FOTO. - Se dem her.

Den smarte app PhotoPills kan nemlig netop det, og nu er den også kommet til Android, så det ikke kun er iPhone-ejere, som får glæde af den. 

Her får du alt i én pakke, hvilket blandt andet lader dig planlægge din næste fototur med…

… Exposure!

Hvis du eksperimenterer med lange lukkertider – for eksempel når du arbejder med ND-filter, kan det være lidt kompliceret at finde den helt rette lukkertid. 

Det kan PhotoPills hjælpe dig med. Du skal blot indtaste dine øvrige indstillinger, så beregner app'en en optimal lukkertid.

Eksponeringsberegner i PhotoPills

Eksponeringsberegneren er en gammel kending i fotoapps. Her ses den i PhotoPills til iPad.

© PhotoPills

… Depth of Field!

Perfekt dybdeskarphed er altid et mål for fotografen, men det kan være nyttigt at vide, hvor dybdeskarpheden vil være ved et givent sæt indstillinger. 

Her får du hurtigt og let at vide præcist, hvor du får optimal skarphed.

Få styr på dybdeskarphed - DOF - med PhotoPills app

Du finder nemt og hurtigt alle informationer om dybdeskarpheden – illustreret fint på en lille grafik.

© PhotoPills

… Sun!

Noget af det mest imponerende i PhotoPills er appens mulighed for at vise solens bane i augmented reality. 

Det betyder, at app'en kan vise dig solens bane lige der, hvor du befinder dig. Du skal blot holde mobilen op foran dig, og så arbejder kameraet i telefonen og appen sammen og viser dig solens fremtidige bane direkte på skærmen.

Du kan muligvis finde en række gratis apps, som tilsammen kan det samme som denne, men hvis du vil have alt samlet ét sted, er PhotoPills et rigtig godt bud.

PhotoPills koster 79 kroner til iPhone, og 75 kroner til Android.

Photopills augmented reality

Augmented reality er indbygget i PhotoPills. Det betyder, at du kan se informationerne direkte overført til det sted, du er. 

Folkene bag PhotoPills har udgivet en række videoer på Youtube, som viser dig, hvordan du bruger app'ens mange funktioner. Du kan kigge med på videoerne her. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...