Redigér GoPro på farten

Med en ny funktion kan du klippe videoer fra GoPro-kameraer direkte på din smartphone.

1. september 2015

GoPro har sluppet en ny version af deres app til Android og iOS, hvor det nu er muligt at udvælge de mest spændende sekvenser fra en lang optagelse og gemme klip på 5, 15 eller 30 sekunder, som du derefter kan dele med andre.

Tidligere skulle man hente optagelserne ned på en computer, finde sekvensen og gemme den, men nu kan du altså hurtigt finde det vigtigste fra en optagelse og dele det, mens du er på farten

Du skal have den nyeste firmware, som er version 3.00.00, til GoPro HERO4 Black eller Silver for at bruge funktionen. Desuden skal du naturligvis have den nye udgave af appen, som kan hentes gratis i Google Play Store og på App Store.

Når kamera og telefon er koblet sammen, afspiller du den optagelse, du vil hente et klip ud fra. Når du kommer til den del, du vil gemme, trykker du på sakse-ikonet, så kan du vælge, hvor langt klippet skal være. Derefter kan du lægge klippet på fx YouTube eller gemme det i telefonen.

> Alt om GoPro kameraer her

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...