Gratis raw-konverter

Nikon har lanceret softwaren Capture NX-D til justering af raw-billeder.

26. februar 2014

Nikon har lanceret en gratis beta-version af raw-konverteren Capture NX-D, der kan downloades gratis. Konverteren kan bruges til Nikons filtyper NEF og NRW, og planen er, at Capture NX-D med tiden skal erstatte Capture NX 2. Ud over raw-billeder kan programmet også bruges til justering af JPEG- og TIFF-filer.

I den periode, hvor der er adgang til beta-versionen af Capture NX-D, lover Nikon at være lydhøre over for feedback vedrørende programmet fra dem, der benytter det via Nikons hjemmeside. På den måde er brugerne med til at forbedre det inden den officielle udgivelse senere i 2014.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...