Lækker sløring med AKVIS Refocus

Gendan detaljerne i et uskarpt billede med det nye program AKVIS Refocus v.3.0, der også giver dig større kontrol, når du vil sløre bestemte områder.

15. marts 2013

Det er ikke altid, at man lige har et objektiv med høj lysstyrke ved hånden til at sløre baggrunden, så her kan programmer som det nye AKVIS Refocus v.3.0 redder billedet ved at sløre udvalgte områder i billedbehandlingen.

Med den nye version får du større kontrol, idet du med funktionrn Iris Blur selv kan styre, om det skarpe område i billedet fx være firkantet eller oval i formen. Det er selvfølgelig også muligt at lave en miniature-effekt via Tilt-Shift, men programmet gemmer desuden på en helt særlig funktion. Med Refocus kan man nemlig gøre ellers slørede områder i billedet skarpe og klare igen. Du kan genskabe skarpheden i hele billedfladen eller kun i udvalgte områder.

Den nye version kan desuden åbne flere raw-filer som fx fra Canon EOS 6D og 600D, ligesom det fungerer bedre med Windows 8. Softwaren kan både installeres som selvstændigt program og som plug-in til Photoshop. Den fås til Windows og Mac for 39 dollars, svarende til 225 kroner. Du kan læse mere her, hvor du også kan hente en prøveversion.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...