Lynhurtig raw

Den nye version af Photodirector kan eksportere en bunke billeder i en fart, men lokker også med flottere hudtoner, panoramaer og andet, som Lightroom ikke kan matche.

18. november 2014

Der er en mindre revolution i gang, hvor flere og flere softwareproducenter gør blandt andet billedbehandlingen langt hurtigere ved at udnytte de mange kræfter i computerens grafikkort. Det trick har Cyberlink nu også luret og speedet den nye raw-konverter Photodirector 6 op ved at bruge den såkaldte OpenCL-teknologi. Med den kan programmet eksportere 200 billeder til jpeg på 92 sekunder. Det er ifølge firmaet mellem 2,2 og 2,6 hurtigere end konkurrenterne.

Photodirector 6 har dog også andre spændende nyheder oppe i ærmet, der giver fx Lightroom baghjul. Du kan nemlig skabe panoramabilleder direkte inde fra programmet, ligesom det er muligt at forbedre hudtonerne, så ansigterne får den perfekte kulør.

Du kan også let skabe det optimale gruppebilleder ved at kombinere flere skud, så alle smiler, og ingen står med lukkede øjne eller kigger bort. Til den mere krævende fotoentusiast er der nu også kommet selektive justeringer til, så du fx kan rette lysbalancen i en bestemt del af motivet. Du kan læse mere om Photodirector 6 her, hvor det også er muligt at købe det. Det koster 802 danske kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...