Opdateringer til Adobe Lightroom og Camera Raw

Adobe er klar med nye opdateringer til Photoshop Lightroom 4.4 og Adobe Camera Raw 7.4, hvilket blandt andet vil glæde Fujifilm-brugere.

26. februar 2013

Adobe har annonceret nye versioner af Lightroom 4.4 og Camera Raw 7.4. Der er tale om såkaldte release candidates, hvilket betyder, at opdateringerne ikke er endelige, men er testede og allerede nu er klar til brug. Opdateringer indeholder understøttelse af de nyeste og eksisterende kameramodeller.

Adobe har desuden arbejdet hårdt på at understøtte kameraer med Fujifilm X-Trans-sensor, der har en helt anden billeddannelse end cmos-sensorer. Det betyder blandt andet at ejere af Fujifilm X-Pro1 og X-E1 nu skulle kunne konvertere deres raw-filer med et rigtig godt resultat.

Opdateringen til Camera Raw 7.4 kan hentes her. Opdateringen til Lightroom 4.4 kan hentes her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...