Lav en multieksponering i Photoshop

Bevægelser kan være svære at fange i ét billede. I stedet kan du tage flere skud hurtigt efter hinanden, og her kan du se, hvordan du sætter dem sammen i Photoshop Elements.

16. oktober 2014

Det ser kedeligt ud, når kanonkongen bliver skudt ud af sin kanon, og man kun fanger det i et enkelt billede. Men med et smart trick kan du fange hele forløbet ,fra han forlader løbet, til han lander sikkert i nettet. Tricket kan selvfølgelig bruges til en lang række andre motiver med hurtige bevægelser. Du skal helst indstille både lukkertid, ISO og blænde manuelt, så du er sikker på, at eksponeringen bliver den samme i alle billederne. Sørg for, at lukkertiden er forholdsvis hurtig – gerne 1/200 sekund eller hurtigere. På forhånd kan du desuden fokusere manuelt dér, hvor du ved, at personen vil komme forbi.

Sæt kameraet til at skyde kontinuerligt med højeste hastighed, og skyd så løs, når action opstår. Det er en fordel med stativ, så placeringen er den samme i alle billederne, men du kan sagtens optage håndholdt, som vi har gjort, og rykke på plads i billedbehandlingen. Når du kommer hjem, skal alle billederne sættes sammen, og her kan du se, hvordan du gør i Photoshop Elements.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...