Så kom Elements 12

Nyeste version af Photoshop Elements kan fjerne røde øjne på hunden.

24. september 2013

Adobes årlige opdatering af Photoshop Elements byder på en række nye spændende funktioner. Overordnet set er der i organiseringsdelen Organizer sat fokus på at synkronisere og dele fotos og videoer, så man kan få adgang til dem fra en smartphone eller tablet. I redigeringsdelen af programmet er der blandt andet lagt vægt på nye Instagram-inspirerede effekter, textur, rammer og nye funktioner i menuen Guided, samt værktøjet Content-Aware Move, hvor man let flytter rundt på fx personer i et billede.

Man finder også det helt nye værktøj Pet-Eye Correction til at fjerne røde øjne på dyr, noget som endnu ikke findes i Photoshop CC. En anden forbedring i version 12 er, at det er blevet lettere at få dele fotos mellem mobilen og computeren. I Organizer kan man fx lave mobile fotoalbum med online backuptjenesten Adobe Revel. Har man allerede en ældre version af Elements, kan man opgradere til Elements 12 for 590,40 kroner via Adobes hjemmeside.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...