Sådan gør du dine fotos skarpere med Photoshop Elements

Dine billeder er sjældent helt skarpe, når de forlader kameraet, men det kan billedbehandlingsprogrammer som Photoshop Elements hurtigt rette op på. Lær, hvorfor billederne er uskarpe, og hvordan billedbehandlingen forbedrer dem.

Langt de fleste digitalkameraer er udstyret med et såkaldt anti-alias-filter, der sidder foran billedchippen og slører billederne en anelse. Det er en fordel, hvis man fotograferer meget detaljerede områder, som fx et gitter på afstand eller stof, hvor strukturerne kan danne grimme mønstre, som kaldes moiré.

Men filteret gør også, at billederne ikke bliver helt skarpe. Derfor bør man altid tilføje lidt skarphed i billedbehandlingen, og skal billederne printes, kan man give ret kraftig skarphed. Når man tilføjer skarphed i billedbehandlingen, øges kontrasten i overgangene mellem lyst og mørkt. Hvor meget skarphed, man skal give, afhænger af en lang række faktorer.

Billedets størrelse er en af de vigtigste. Er opløsningen lille, skal man ikke give lige så meget skarphed som til et stort. Desuden afhænger mængden af skarphed af, hvor billedet skal vises. På print kan man give mere skarphed, end hvis billedet bare skal vises på skærmen. Desuden spiller billedets lys og kontrast ind, og derfor er skarpheden altid det sidste trin i enhver billedbehandling. I artiklen herunder kan du se, hvordan du nemt tilføjer skarphed i Photoshop Elements, så det passer til print.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...