Førbillede og efterbilleder af dårligt lys og godt lys i Adobe Photoshop Lightroom
Fem trin til at rette lyset

Med få manøvrer i Lightroom kan du rette lyset og hive detaljer frem i billedet.

© Kristoffer Engbo

Ret lyset i 5 trin i Lightroom

Er der store kontraster i et motiv, er det svært at få detaljer med i både skygger og højlys. Men det er let at fikse i billedredigeringen. Se, hvordan vi justerer lyset i Lightroom.

10. maj 2017 af Louise Hagemann

I et motiv med store kontraster, fx i høj sol, kan du ikke både få detaljer med i skyggerne og i højlysene på én gang, så du må vælge.

Skyder du i raw-format, er der dog god mulighed for at redigere lyset og trække detaljer frem i billedredigeringen i fx Photoshop Lightroom.

Vi tager udgangspunkt i billedet herover, som er til den lyse side. Skyggerne har en del detaljer, mens himlen brænder ud. 

Her viser vi fem trin i Lightroom til at redde lyset og få detaljer frem i skyerne og gøre billedet lidt mørkere uden at miste detaljer i skyggerne.

1. Justér eksponeringen i Lightroom

Exposure i Photoshop Lightroom

Skru ned for eksponeringen.

© Photoshop Lightroom

Åbn billedet i Lightroom, og vælg panelet Basic. Flyt Exposure lidt mod venstre, til mellemtonerne ser fine ud. Hold øje med træernes blade.

2. Tjek histogrammet

Histoigram i Photoshop Lightroom

Hold øje med histogrammet.

© Photoshop Lightroom

Hold Histogram-panelet åbent, så du kan se, om du mister detaljer.

Hvis histogrammet rammer kanten til højre, vil dine højlysområder brænde ud - altså blive for lyse og miste detaljer. 

Rammer histogrammet venstre kant, bliver dine skyggeområder for mørke. 

Få styr på histogrammet med denne video i Fordelszonen: Sådan bruger du histogrammet

3. Skru ned for højlyset

Highlights og shadows i Adobe Lightroom

Justér højlyset med Highlights.

© Photoshop Lightroom

For at skrue ned for højlysene trækker du Highlights mod venstre, til højre side af histogrammet slipper kanten.

På den måde bliver de lyse områder en anelse mørkere.

Læs også: 5 ting vi altid gør i Lightroom

4. Justér skyggerne

Highlights og shadows i Aodbe Lightroom

Tilpas skyggerne ved at justere på Shadows.

© Photoshop Lightroom

For at få detaljer frem i de mørkeste områder skal Shadows-skydeknappen flyttes mod højre, og Blacks justeres også en anelse mod højre. 

På den måde bliver de mørke områder en anelse lysere.

5. Øg farverne

Clarity, vibrance og saturation i Photoshop Lightroom

Øg farverne med Vibrance.

© Photoshop Lightroom

Til sidst skal farverne have lidt ekstra. Du øger farverne ved at trække Vibrance mod højre. 

Mellemtonerne skal også øges, og det gør du ved at trække Clarity mod højre.

Læs også: 3 tricks der gør Lightroom hurtigere.

Få hele kurset og mange flere i Digital FOTO. Tegn abonnement, og læs bladet med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du med det samme adgang til de seneste fem numre af Digital FOTO. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...