Den nyeste Lightroom-version er klar

Den nyeste version af Lightroom er nu i luften, og Adobe lover op til ti gange hurtigere redigeringstid end tidligere.

Mange har ventet længe, og nu er sidste nye version af Adobes raw-konverter og billedredigeringsprogram, Ligthroom, endelig klar. Den sjette udgave byder på spændende nye funktioner og styrkede muligheder.

For det første er hastigheden røget i vejret. Ifølge Adobe kan du redigere dine billeder op til ti gange så hurtigt som før, ligesom raw-konverteringen er blevet hurtigere, og previews kan ses i god opløsning med det samme.

For det andet kommer Lightroom 6 med helt nye funktioner. Programmet har fx fået en HRD Merge-funktion, der giver mulighed for at kombinere billeder taget med forskellige eksponeringsindstillinger, og en Panorama Merge-funktion, der kan samle flere billeder til et enkelt panoramabillede. Lightroom 6 har også fået ansigtsgenkendelse, så man hurtigere og nemmere kan kategorisere billeder af familie og venner, og en ny videofunktion, så man kan lave slideshows med redigerede billeder, videoer, musik og andre effekter.

Programmet kommer i to versioner – et selvstændigt Lightroom 6 og Lightroom CC, der er en del af abonnementstjenesten Adeobe Creative Cloud, der også giver adgang til blandt andet Photoshop CC.

Lightroom CC vil være en del af Creative Cloud Photography plan, der koster 93 kr. om måneden eller Creative Cloud Complete plan til 462 kr. pr. måned. Lightroom 6 kan downloades fra Adobe.dk som enkeltprodukt til PC/Mac til 975 kr. Har man en ældre version af Lightroom, kan man nøjes med en opgradering til Lightroom 6 for 550 kr.

Se nye Lightroom-videoer her.

Bliv klogere på billedredigering

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...