Profiles i Lightroom

Med et enkelt klik kan du vælge en helt særlig profil til de raw-billeder med Profiles i Lightroom Classic CC.

© Digital FOTO

Flottere billeder med nye profiler i Lightroom

I sidste uge opdaterede Adobe begge Lightroom-versioner samt Camera Raw med nye såkaldte Profiles, herunder seks raw-profiler, der nemmere kan give billederne et personligt udtryk. Vi har prøvet Lightroom Classic CC med de nye funktioner. Her kan du se, hvor nemme de er at bruge.

9. april 2018 af Poul Siersbæk

Den seneste opdatering af Adobe raw-konvertere i Lightroom CC, Lightroom Classic CC og Camera Raw i Photoshop hører til de helt store. 

Adobe har nemlig lanceret såkaldte Profiles og dermed revideret hele måden at tænke i forindstillede raw-profiler på. 

Grundidéen er at gøre det nemmere for dig at vælge et personligt udtryk.

I Fordelszonen har vi lavet en video, som viser dig, hvordan du bruger de nye funktioner. (Kun for abonnenter)

Forskellen på presets og Profiles

På nettet har man kunnet læse, at folk har været lidt forvirrede over forskellen på Presets og Profiles i Lighjtroom Classic CC. 

Det kan kort forklares således, at Presets er forindstillede udtryk til et billede, som er fremkaldt ved at bruge justeringspanelerne i Lightroom. 

Profiles er også forindstillede udtryk eller billedstile, men de involverer ikke justeringspanelerne. Du kan sammenligne dem med, hvordan farver og kontrast kunne være forskellige med analoge film. 

Programmets Presets ligger fortsat under Presets. Vi har på nettet kunnet læse, at nogle brugere skulle have mistet deres Presets ved opdateringen. Det har vi ikke haft problemer med.

Profiles i Lightroom Classic CC

Presets ligger fortsat i panelet til venstre, mens Profiles ligger i panelet Basic til højre. Ved Profile kan du bruge rullemenu eller klikke på de små firkanter.

© Digital FOTO

Flere valgmuligheder med Profiles

De nye Profiles er flyttet fra panelet Camera Calibration, der tidligere lå langt nede i Develop-modulet. Profiles ligger nu helt oppe i panelet Basic, så du hurtigt kan vælge en passende profil at tage udgangspunkt i, når du skal billedbehandle. 

I rullemenuen kan du vælge imellem de syv Adobe-profiler Color, Landscape, Portrait, Standard, Vivid eller Monochrome. Tidligere var der kun en enkelt indstilling. Vælger du Browse, får du endda adgang til mere end 40 andre nye profiler. 

De samme profiler finder du også i Lightroom CC og Camera Raw, hvor de fungerer på samme måde. Effekten af nogle af profilerne kan du justere med en skydeknap.

Læs mere om den store opdatering af Lightroom og Camera Raw lige her. 

Hurtigt overblik med Lightroom Profiles

Du kan også klikke på de fire små firkanter, så kommer panelet Profile Browser frem. 

Her kan du se dit billede i miniature, og lader du musen bevæge sig hen over dem, kan du med det samme se, hvordan effekten bliver. 

Det fungerer lynhurtigt og elegant – og du kan sagtens kombinere brugen af Profiles og Presets.

> Få flere tips og tricks til Lightroom her

Profiles i Lightroom Classic CC

Med Profiles får du adgang til kameraets egne billedstile og forindstilling til raw-filerne. Her er det fx Fujifilms VELVIA.

© Digital FOTO

Lighroom Profiles tjekker dit kamera

Noget af det smarte ved de nye Profiles er i øvrigt, at Lightroom automatisk registrerer, hvilket kamera du har brugt. 

Det giver dig mulighed for at vælge de billedstile eller filtre, der ligger i producentens filtype. 

Har du fx et Fujifilm X-kamera, kan du under Camera Matching vælge Fujifilms filmfiltre, fx PROVIA eller VELVIA. Det samme gælder andre kameraproducenter.

Redaktionen anbefaler: 100 tips og kurser til billedbehandling

Har du helt styr på, hvordan du gør farverne flottere og detaljerne skarpere, når du redigerer dine billeder? Ellers er det måske nu, du skal lære det. 

Digital FOTO har netop udgivet et en ny bog med 100 tips og kurser til Photoshop, Lightroom og Elements.

Bogen er skrevet, så der er noget til alle niveauer. Altså får du glæde af den, uanset om du er nybegynder eller allerede fotograferer i raw og redigerer alle dine billeder.

Med bogen i hånden kan du nemt bringe dine billeder til helt nye højder takket være de udførlige trin for trin-vejledninger, hvor vi guider dig gennem de forskellige funktioner, justeringsmuligheder og effekter.

Lige nu kan du få bogen 100 Tips og kurser med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. I alt 98 kroner. Læs mere om bogen her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...