Med Lightroom Mobile kan du nu tage HDR i raw med din smartphone

Med Lightroom Mobile kommer mobilen nu endnu tættere på spejlrefleks.

© Adobe

HDR i raw med ny opdatering af Lightroom Mobile

En ny opdatering til Lightroom Mobile giver din smartphone en funktion, som tidligere var forbeholdt spejlreflekskameraer.

7. marts 2017

Nu er der godt nyt for dig, som gerne vil udnytte din smartphones fotomuligheder endnu mere.

Adobe har nemlig opdateret den mobile version af Lightroom, Lightroom Mobile, med en ny og spændende funktion. 

Nu kan du bruge foto-app'en til at fotografere HDR i raw både med iPhone og Android. 

Den nye funktion gør det muligt at få en meget bedre farvedybde, som tidligere ikke var muligt på en smartphone. 

3 mobile raw-billeder bliver til ét

Lightroom Mobile scanner motivet og finder den rette eksponering. Når du trykker på knappen, tager kameraet tre billeder, som bliver lagt sammen til én HDR-billede.

I modsætning til fx iPhones indbyggede HDR-funktion arbejder Ligthroom Mobile med raw-filer, hvorfor kvaliteten bliver meget bedre end med iPhones egen kameraapp.

I videoen herunder får du en intro til, hvordan HDR-funktionen virker. 

Den nye funktion virker kun med de smartphones, som i forvejen kan fotografere i raw. Det gælder de nye topmodeller (generelt dem, der har minimum 12 mpx kamera) fra de fleste producenter. For iPhone gælder det 6S og nyere, hos Samsung Galaxy 7-serien og frem, men også nye modeller fra LG, Samsung, Huawei og Google Pixel.

Du kan hente Adobe Lightroom Mobile til iOs og Android via dette link.

Lightroom Mobile har mange funktioner

Som fotoentusiast bør Lightroom Mobile app'en være installeret på din smartphone.

© Adobe

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...