Lightroom 4 åbner raw fra nye kameraer

Opdaterede versioner af Lightroom og Camera Raw klarer de nyeste raw-filer. Der er også flere profiler til at rette optiske fejl automatisk. Hent programmerne i dag.

9. november 2012

Hvis du står med et af de nyere kameraer, og ikke kan åbne raw-filerne i Lightroom eller Photoshop, så er der nu hjælp at hente fra Adobe. De er nemlig klar med opdaterede versioner af Lightroom 4 og Camera Raw 7 til Photoshop CS6.

Blandt de nye kameraer er Canon PowerShot G15, Olympus PEN E-PL5 og PEN E-PM2, Panasonic DMC-GH3 samt Pentax-modellerne K-5 II, K-5 IIs og Q10. Nikon D600 har hidtil kun været understøttet med en foreløbig profil i Lightroom 4,2, men den er nu lavet færdig i Lightroom 4.3 RC og Camera Raw 7.3 RC. Der er tale om en såkaldt Release Candidate – altså en gennemtestet udgave, der dog kan indeholde enkelte småfejl.

Adobe har også benyttet lejligheden til at rette nogle fejl. Blandt andet kan brugere af Adobe Photoshop Elements 11 nu opgradere deres billedkatalog til Lightroom 4. De nye versioner understøtter også flere objektiver til at få rettet optiske fejl automatisk. Det gælder fx Canon EF-24-70 F2.8L II USM og en lang række Leica-optikker. Du kan hente Lightroom 4.3 RC her, mens den nye Camera Raw 7.3 RC er her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...