Lightroom og CS6 klar til nye kameraer

Nu kan du åbne raw-filer fra de nyeste kameraer – incl en lille overraskelse. Der er også rettet nogle fejl, ligesom der er flere objektiver som automatisk kan få rettet optiske unoder.

29. august 2012

Hvis du ejer et af de nye, spændende kameraer, men hidtil ikke har kunnet åbne deres raw-filer i Lightroom eller Photoshop CS6, så er der godt nyt. Adobe er nemlig klar med en opdatering af begge, så du nu kan nyde de nyeste raw-pletskud fra kameraer som Canon EOS 650D, Fuji FinePix F800EXR, Nikon 1 J2, Panasonic DMC-G5 og DMC-LX7 samt Pentax K-30 og Sony DSC-RX100.

Og så er der en lille overraskelse, idet Canons nye systemkamera, Canon EOS M, også er understøttet, selv om det altså ikke er kommet på gaden endnu. Der er tale om en såkaldt Release Candidates af Lightroom 4.2 og Camera Raw 7.2 – altså gennemtestede udgaver, der dog kan indeholde enkelte småfejl.

Lightroom-udgaven byder også på en række rettelser af forskellige fejl. Nu kan du fx igen åbne jpeg-billeder i Elements fra Lightroom, og der skulle heller ikke længere være problemer med at lægge videoklip op på Facebook. Endelig kan ejere af Nikon D4, D800 og D800E nu bruge funktionen Tether til at udløse kameraerne inde fra Lightroom.

Du finder Lightroom 4.2 RC her, mens Camera Raw 7.2 RC er her. På disse link kan du på engelsk også læse mere om nyhederne i de to programmer, ligesom der er en liste over alle de nye objektiver, der automatisk får rettet de optiske fejl.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...