Opdateret Lightroom 4 retter fejl

Adobe har rettet en lang række fejl i den seneste version af Lightroom. Hent testversionen gratis i dag.

2. april 2012

Hvis du lige har investeret i et Canon EOS 5D Mark III, men har savnet af kunne åbne dine raw-filer, så kan det nu lade sig gøre med en opdateret version af Lightroom 4. Der er tale om en såkaldt Release Candidate – altså en gennemtestet udgave, der dog kan indeholde enkelte småfejl.

Lightroom 4.1 RC retter en række fejl, som er dukket frem, siden den første udgave kom på gaden. Blandt andet giver det nu ikke længere problemer at overføre de justeringer med Point Curve, man har lavet i Lightroom 3. Desuden er programmet blevet hurtigere, når man laver billedjusteringer i Develop, ligesom det skulle gå mere smertefrit at importere en masse gps-data fra en såkaldt track log.

Der er også rettet en fejl, hvor det skabte problemer at åbne et billede i et eksternt program, ligesom man ikke længere risikerer at miste sit layout til en fotobog, når Lightroom lukkes. Du kan hente den nye udgave gratis her. Den særlige RC-version udløber den 30. juni.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...