Endnu bedre portrætfotos med Photoshop CC

Med nye funktioner i Photoshop CC kan du nu bruge avancerede filtre og efterfølgende justere på dine indstillinger, selv om billedet er gemt. Det er en fordel, når du forbedrer dine portrætfotos.

18. oktober 2013

Siden Photoshop CS3 har man kunne benytte de såkaldte Smart-filtre, der gør det muligt at gemme de justeringer, man foretager med filtre, direkte i laget. Dermed kan man ved blot at dobbeltklikke på laget ændre de justeringer, man allerede har foretaget. Med Photoshop CC kan man nu bruge funktionen med selv meget avancerede filtre til blandt andet sløring og til at ændre på formerne i et billede. Det er kæmpefordel, når man justerer portrætter. Gemmer man billedet som en psd-fil, kan man nemlig altid åbne billedet igen og fjerne eller ændre på de justeringer, man har foretaget.

I kurset her forbedrer vi et portræt med filtrene Blødgør, Feltslør og Iris-slør, og da vi opretter filtrene som Smart-filtre, kan vi altså justere på dem, hvis vi ikke er helt tilfredse med første forsøg. Vi benytter også det nye Camera Raw-filter, der giver adgang til alle justeringerne fra Photoshops avancerede raw-konverter, selv om billedet ikke er i raw-format, og her kan vi også efterfølgende ændre på vores justeringer.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...