Fremtidens Photoshop gør slørede fotos skarpe

Adobe har afsløret ny teknologi, der tryller fejlskud om til pletskud

23. december 2011

Hvis du har planlagt at bruge julen til at rydde op i din billedsamling ved at slette alle de fotos, der er uskarpe, så aflyst straks projektet. En fremtidig udgave af Photoshop kan nemlig meget vel trylle alle de slørede fejlskud om til skarpe og absolut brugbare fotominder.

Adobe har løftet på sløret for denne meget spændende teknologi, der utvivlsomt vil finde vej til en fremtidig version af Photoshop. Du kan se en gennemgang af funktionen Photoshop Image Deblurring på denne video. De såkaldte Sneak Peeks plejer at være et vink med en vognstang om det, der kommer i næste version af programmet.

Du kan også læse mere om den kommende teknologi her, hvor udviklerne forklarer lidt om, hvilke type fotos, som Photoshop Image Deblurring virker bedst på. På den side kan du desuden se et imponerende eksempel på et temmelig sløret billede, der efter en tur gennem funktionen er blevet skarpt. Du kan tjekke det her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...