Nye opdateringer i Photoshop CC

Photoshop CC med nye funktioner

Adobe er klar med en større opdatering af deres Creative Cloud-løsning, hvilket blandt andet giver flere smarte funktioner i Photoshop.

21. juni 2016

Adobe lancerer en række nye intelligente funktioner til de kreative værktøjer i Creative Cloud.

Blandt nyhederne er nogle helt nye funktioner i Photoshop CC, hvor man fremover kan arbejde mere frit med sine billeder takket være funktionen Content Aware Crop, der automatisk udfylder den overskydende plads, når man enten roterer eller udvider et billede fra dets originale billedstørrelse.

En anden smart nyhed i Photoshop CC er funktionen Face Aware Liquify-funktion, der betyder, at man nu kan transformere udtrykket i ansigter uden at forvrænge proportionerne.

Det sker via en teknologi, der automatisk registrerer ansigter og deres forskellige delelementer.

Se demo af Face Aware Liquify her:

Genkender fonte

Også den forholdsvis nye funktion DeHaze, der kan fjerne dis i billederne, er blevet forbedret, så funktionen virker langt hurtigere.

Endelig er der kommet en ny funktion, der gør det nemt at matche skrifttyper i billeder og grafik, så man nemt og hurtigt kan finde ud af hvilken skrifttype, der er brugt.

Photoshops Match Font-funktion foreslår automatisk mulige skrifttyper, som er tilgængelige på computeren via Adobe Typekit, der også er en del af Creative Cloud.

Se Adobes liste over alle opdateringerne her.

Hvis du har Adobe Creative Cloud kan du allerede nu installere opdateringerne til alle CC programmerne.

> Læs mere om Photoshop og billedbehandling her

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...