Adobe Photoshop CC 2017

Brugerfladen i den seneste version af Photoshop CC har fået nye funktioner.

© Adobe

Sådan bruger du startsiden i Adobe Photoshop CC

Noget af det mest iøjnefaldende ved Adobes seneste store opdatering af Photoshop CC er den brugerflade, som møder dig, når programmet åbnes. Her får du overblikket over, hvad du kan bruge det til.

19. juni 2017 af Poul Siersbæk

Med den nyeste brugerflade i Photoshop CC mødes du nu af en oversigt med miniaturer i stedet for at komme direkte til arbejdsrummet. 

Det er de billeder, du senest har arbejdet med, og det giver nogle helt nye måder at komme i gang på. 

Det er fx nemt at vende hurtigt tilbage til de filer, som du gerne vil arbejde med over længere tid.

Adobe Photoshop CC 2017

Når du åbner Adobe Photoshop CC 2017 mødes du af en masse små miniaturebilleder.

© Adobe

Brugervenlighed i højsæde i Photoshop CC

Bag den nye brugerflade i Photoshop gemmer sig flere smarte tiltag. 

Vil du oprette et nyt dokument, dukker der endnu en spritny boks op, som tilbyder dig at oprette dokumentet efter en række forskellige forindstillinger. Også her har Adobe tænkt i brugervenlighed, da funktionen skal gøre det lettere for brugeren at komme hurtigt i gang.

Her kan du se, hvad den nye brugerflade gemmer på. 

Hvis du ikke er begejstret over den, hjælper vi dig også til at komme tilbage til den gamle, hvis du foretrækker den. Det er heldigvis ikke så svært.

Sådan åbner du billederne i Photoshop CC 2017

  • På Photoshops nye startside er Recent Files som udgangspunkt valgt. 
  • Klik på New… for at oprette et nyt dokument. 
  • Du kan også klikke på Presets, hvor du får flere valg med faste formater, og du kan fx også definere sideforhold.

Sådan ser du miniaturebilleder

Miniaturevisning er programmets standardindstilling. 

Hvis du i stedet vil se de senest åbnede filer udelukkende ved deres filnavne, klikker du på listevisning.

Photoshop CC 2017

Under Preferences eller Indstillinger kan du trimme, hvordan startsiden skal se ud.

© Adobe
Photoshop CC 2017

Du kan finde faste skabeloner, når du vil oprette et nyt dokument.

© Adobe

Sådan vender du tilbage til den gamle brugerflade

  • Når du har åbnet Photoshop, går du til Photoshop CC i menulinjen. Her vælger du Preferences og General.... 
  • Nu åbner programmet en ny boks. Her fjerner du markeringen ved Show “Start” Workspace When No Documents Are Open, når der ikke er nogen åbne dokumenter.
Næste gang du åbner programmet, er alle dine ændringer trådt i kraft, og den nye brugerflade er helt usynlig.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...