Sådan får du perfekte farver i Photoshop

Funktionen Curves i Photoshop er genial, når du skal forbedre farverne i et billede. Her kan man nemlig justere farverne rød, grøn og blå hver for sig. Her viser vi, hvordan du også kan begrænse effekten til bestemte områder i billedet.

16. januar 2013

Mange Photoshop-eksperter sværger til funktionen Curves, når de skal rette lys, kontrast og farver i et billede. Her arbejder man med en kurve, hvor den øverste del repræsenterer de lyseste toner, mens den nederste repræsenterer de mørke. Ved at ændre kurvens form, kan man så justere lyset. Trækker man fx kurven lidt op i den nederste del, vil de mørke toner blive lysere, og danner man en S-form, øges kontrasten.

Men funktionen gemmer på flere smarte justeringer. Man kan nemlig vælge at arbejde separat med farvekanalerne rød, grøn og blå, så man kun justerer lysstyrken i én nuance. På den måde kan man ændre farvebalancen i hele billedet. Har det et blåt farveskær, vælger man den blå farvekanal, og trækker kurven lidt ned, så forsvinder farvestikket. Og med et smart trick kan man nemt oprette en maske, der afgrænser effekten til bestemte områder i billedet, så man kan justere enkelte farver uden at påvirke resten af billedet. I kursusartiklen her kan du se hvordan.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...