Cinemagraph tutorial

I Photoshop kan du let lave en video om til en såkaldt cinemagraph, hvor kun udvalgte elementer bevæger sig.

© Digital FOTO

Sådan laver du cinemagraph i Photoshop

Cinemagraph er betegnelsen for en helt særlig billedtype, der har nemlig den fascinerende egenskab, at det fremstår som et foto med elementer, der bevæger sig i en konstant strøm. Her kan du se, hvordan du kommer i gang.

19. marts 2018 af Poul Siersbæk

At lave et cinemagraph, der afspilles som en video, hvor kun udvalgte elementer bevæger sig er en rigtig sjov opgave. 

I vores cinemagraph herover kan du se en pige, der blæser sæbebobler. Her er pigen er frosset fast, mens boblerne flyder igennem billedet. Processen er ikke så kompliceret, som man skulle tro. 

Her hjælper vi dig i gang med at lave dit eget cinemagraph i Photoshop.

Trin 1: Optag en video til dit cinemagraph

For at få bevægelse i billedet, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i vieooptagelser. 

Når du har fundet et egnet motiv til dit cinemagraph, sætter du kameraet på stativ, og indstil det til at optage video. 

Det er vigtigt, at kameraet står på stativ, så du ikke kommer til at ændre på billedudsnittet under optagelsen. Afhængigt af motivet, kan du selv bestemme varigheden. I vores tilfælde med sæbeboblerne optog vi omkring fem sekunder.

Både video fra kameraer og smartphones fungerer, når du optager video til cinemagraph. 

Vi brugte et spejlrefleks, en tele på 150 mm og blænde F5.6, der sikrede en god baggrundssløring. Vi fokuserede på pigens ansigt under hele optagelsen.

Trin 2: Redigér videoen i Photoshop

Du behøver ikke et særligt videoredigeringsprogram for at lave et cinemagraph. 

Vi brugte Photoshops videoredigeringsmuligheder: 

  • Åbn videofilen, som var det et foto. 
  • Photoshop registrerer selv, at der er tale om en video. 
  • Filmen har nu lagt sig i tidslinjen i Videogruppe 1.

Cinemagraph tutorial i Photoshop

Video til dit cinemagraph kan nemt redigeres i Photoshop. Længden tilpasses med håndtag i tidslinjen.

© Digital FOTO

Trin 3: Udvælg bevægelsen med masker i Photoshop

Nu kan du gå i gang med at tilpasse klippet til dit cinemagraph i tidslinjen ved at trække i et par håndtag. 
  • Opret så et nyt lag og træk det hen til Start. 
  • Med Penselværktøj kan du nu male de bobler over, som skal bevæge sig. 
  • Ideen er, at det overmalede område skal fungere som en maske, så alt andet i billedet fastfryses. 
  • Videoklippet skal tilpasses undervejs.
Cinemagraph i Photoshop

Sæbeboblerne males over for at lave en maske. På den måde kan du isolere dem fra den del af billedet, der skal fastfryses i dit cinemagraph.

© Digital FOTO

Trin 4: Tilpas farverne i dit cinemagraph

Da du arbejder i Photoshop, kan du justere farverne i dit cinemagraph, som var det et foto. 

Du kan derfor opnå en god kontrast og en optimal farvemætning med nogle enkle greb med fx Lysstyrke/Kontrast og Vibrering.

> Læs flere nyheder og tips til Photoshop her

Trin 5: Gem dit cinemagraph som gif

For at effekten skal kunne ses på nettet, skal den færdige fil gemme som gif. Så kan den åbnes direkte i en browser. 

  • Vælg Filer , Exporter og Gem til web (ældre).... 
  • I boksen vælger du GIF ved Optimeret filformat. 
  • Vælg desuden Adaptiv og Støj i rullemenuerne. 
  • Markér Gennemsigtighed og Skærminterlacing . 
  • Ved Løkkeindstillinger vælger du Uendeligt. 
  • Klik på Gem. 
  • Nu er dit cinemagraph klar.

Lær Photoshop og Lightroom i dag - få 2 numre af Digital FOTO samt 100 tips & kurser til billedredigering til kun 49 kr lige her!

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...