Slagtilbud på Photoshop og Lightroom

Adobe tilbyder nu, at du kan få Photoshop CC og Lightroom 5 for 91,02 kroner om måneden. Men du skal slå til inden udgangen af marts.

6. februar 2014

Nu har du chancen for at abonnere på Photoshop CC og Lightroom 5 for blot 91,02 kroner om måneden. For 1092 kroner om året er du altid sikret de nyeste versioner af Photoshop CC og Lightroom, men det særlige tilbud udløber den 31. marts.

Adobe kørte sidste år et lignende tilbud, der udløb 31. december, men nu har de altså genoplivet det. Pakken hedder Photoshop-fotografiprogram, og du tilmelder dig her. Adobe understreger, at de ingen planer har om at hæve prisen efter fx et år.

Photoshop er netop blevet opgraderet til version 14.2. Den største nyhed er en smart funktion, der gør det nemt at tilpasse perspektivet i et billede til et andet, hvis de to skal smeltes sammen. Ud over Photoshop CC og Lightroom 5 får man også det professionelle fotogalleri Behance ProSite og mulighed for at lave backup af op til 20 gigabytes i Creative Cloud.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...