Alien Skin Exposure 4

Analog effekt til nye fotos

Amerikanske Alien Skin er klar med en ny version af deres plug-in, der hurtigt kan give nye billeder effekter fra gammeldags film. Og nu kan du få endnu mere realistiske resultater.

Med Exposure 4, som den nye plug-in hedder, kan du med ét klik vælge mellem en lang række gammeldags filmtyper og fremkaldeprocesser, så et nyt digitalfoto får tilført korn og tilpasset kontrast og farver, så det lynhurtigt ligner et billede taget for mange år siden. Alien Skin har blandt andet tilpasset brugerfladen, så man i et eksempelvindue hurtigt kan se, hvordan billedet vil tage sig ud, inden man tilføjer en effekt.

Som noget nyt er der også kommet teksturer til, som fx Light Leaks, der kan efterligne effekten af, at der er sluppet lidt lys ind til filmen, så dele af billedet er lysere end resten. Man kan også tilføje støv og ridser til billederne for en endnu mere realistisk effekt. Desuden er der kommet flere muligheder for at justere tonerne, når man laver effekter med sort-hvide film. Exposure 4 virker med Elements 9, Photoshop CS4 samt Lightroom 2 eller nyere versioner af programmerne, og det fungerer både på Mac OS X 10.6 og Windows Vista eller nyere. Prisen er 1419 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...