Flotte objektiv-effekter med plug-in fra Topaz

Der er et nyt og spændende plug-in på vej, som fx gør det let at sløre dele af billedet eller skabe miniature-effekt.

Firmaet Topaz Labs er kendt for deres mange plug-in til Elements og Photoshop, som gør billedbehandlingen nemmere eller tilføjer nye, stærke funktioner. Nu kommer de snart med et nyt plug-in kaldet Lens Effects.

Med det installeret vil man blandt andet kunne tilføje sløring til udvalgte områder af billederne med effekten Bokeh, ligesom man kan styre dybdeskarpheden i stil med et tilt-shift-objektiv og fx skabe miniaturebilleder med funktionen Tilt Shift Camera Effects.

Med det nye plug-in vil du også kunne ændre dine fotos til at få en fiskeøje-effekt eller styre vignetteringen. Andre effekter tæller muligheden for at tilføje forløbsfiltre eller sløre dele af billedet for at opnå en effekt af bevægelse i dem.

Topaz Labs Lens Effects er endnu ikke helt klar til at komme på markedet, men firmaet har altså løftet lidt af sløret for deres kommende plug-in, og du kan læse mere om det her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...