Suveræn konvertering til sort-hvide fotos

En ny version af det stærke program Silver Efex Pro giver mulighed for endnu flottere fotos, når farverne skal ændres til gråtoner.

Nik Software er nu klar med en solid opgradering af Silver Efex Pro, hvor version 2 er proppet med spændende nyheder. Der er fx kommet funktionen Dynamic Brightness til, der sikrer, at man kan styre lysstyrken uafhængigt i forskellige områder af billedet.

En anden interessant nyhed er Amplify Blacks og Amplify Whites, som øger skygger og højlys, så kontrasten styrkes på en unik måde. Der er også funktionen Fine Structure, som fremhæver de fine detaljer og strukturer uden at overdrive skarpheden.

Det nye plug-in kræver mindst Photoshop CS4, Lightroom 2.6 eller Aperture 2.1.4 og koster 1200 kroner, hvis man køber direkte hos Nik Software.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...