Raw-genier kaster kærlighed på video

Folkene bag RawShooter genopstår med software til videoentusiasten

27. december 2011

Tilbage i sommeren 2006 købte Adobe det danske firma Pixmantec for at få adgang til en række stærke funktioner til raw-konvertering i programmet RawShooter, og flere af disse funktioner fandt hurtigt vej til Lightroom. Folkene bag er fortsat i firmaet Irudis og har siden arbejdet på et videoredigeringsprogram, der nu kommer på gaden.

Programmet hedder Tonalizer|VFX og udviklerne har brugt al deres ekspertise til lave et stykke software, som kan justere på videosekvensernes billedkvalitet med de samme funktioner, som man kender fra den fotografiske verden.

Tonalizer|VFX byder blandt andet på avanceret støjreduktion og kan udglatte grimme kanter, der opstår i forbindelse med videosampling. Programmet er kompatibelt med Final Cut Pro X, Final Cut Pro 7, Final Cut Pro Express 4, Motion 5 eller Motion 4. Du kan læse mere her, hvor programmet også kan købes og en prøveversion kan hentes.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...