Redigér video i 3-d med nyt program

Med Roxios seneste programpakke Roxio Video Lab HD kan du nu redigere dine tredimensionale videooptagelser i HD kvalitet.

24. januar 2011

Den amerikanske softwareproducent, som blandt andet er kendt for deres brænderprogram Toast og billedbehandlingsprogrammet Creator, er nu klar til at imødekomme behovet for redigering af videooptagelser i 3-d.

Programmet Video Lab HD kan nemlig behandle 3-d-optagelser fra stereoskopiske kameraer som fx Fujifilm FinePix 3D W1 og kan importere 3-d-filer i de mest almindelige formater. Desuden er det muligt at konvertere 2-d-optagelser til 3-d.

Roxio Video Lab HD kan også redigere almindelige videooptagelser i HD. Programmet, som koster omkring 600 kroner inklusive 3-d-briller, kan købes her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...