Smart alternativ til Photoshop Elements

Den britiske softwareproducent Serif er klar med programmet PhotoPlus X6, der som navnet indikerer, er sjette version af det fikse billedbehandlingsprogram. X6 rummer både nye funktioner og en lang række forbedringer i forhold til forgængeren, X5.

28. december 2012

PhotoPlus X6 er det seneste program til billedredigering fra Serif. Det understøtter nu computere med 64 bit, hvilket betyder hurtigere hastigheder ved behandling af store filer, herunder raw-filer.

Blandt de nye funktioner finder man fx Smart Selection Brush, som gør det muligt at lave præcise markeringer. Man kan også udnytte funktionen Non-destructive Crop, som betyder at alle billeddata gemmes, selv om man beskærer. Når det gælder forbedringer, er det især den forbedrede støjreduktion, som er spændende. Her bruger programmet et nyt filter, der analyserer billederne for støjfrekvenser og fjerner såkaldte artifacts.

Serif PhotoPlus X6, der prismæssigt er et fint alternativt til Photoshop Elements, koster 656 kroner. Det kan købes her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...