Nikon konkurrence snyde-foto

Snyde-foto vinder Nikon-konkurrence

Nikon Singapore er kommet i stormvejr, efter de har givet en pris til et billede, som tydeligvis er redigeret.

30. januar 2016

Kig på billedet herover. Ved første blik et smukt motiv, hvor et fly er fanget lige i det helt rigtige øjeblik. Billedet er taget af fotografen Chay Yu Wei, og det ville være et fantastisk billede, hvis ikke det var fordi, at flyet er klippet ind - og det er ovenikøbet ganske elendigt effektueret.

Fotografen har efter sigende taget billedet på en fototur med nogle venner, og sendte efterfølgende billedet ind til en konkurrence hos Nikon Singapore. Ifølge PetaPixel redigerede fotografen billedet for at poste det på Instagram, og i bagklogskabens klare lys, har han indset, at han ikke burde have sendt billedet til Nikon.

Da Nikon Singapore fredag kårede billedet som vinder af en lækkert fototaske på deres Facebookside, kogte siden over med kommentarer. Det blev ret hurtigt påpeget af brugerne, at der var noget galt, og herefter gik de i gang med at lave deres egne mere eller mindre morsomme versioner af billedet.

Efter den voldsomme kritik er Nikon kommet med en officiel undskyldning, og de lover, at kigge nærmere på reglerne for deres konkurrencer fremover.

Vi kan vel egentlig kun sige "ups" på Nikons vegne... Og så naturligvis vise nogle af de morsomme versioner af vinderbilledet.

Nikon konkurrence

Med en simpel justering er det let at se, at flyet er klippet ind.

Nikon Konkurrence
Nikon konkurrence

Læs hele tråden hos Nikon her:

> Yu Wei chanced upon a set of ladders while on a photowalk with his friends in Chinatown, and thought the view above... > > Posted by [Nikon](https://www.facebook.com/nikonsingapore/) on [Thursday, January 28, 2016](https://www.facebook.com/nikonsingapore/posts/945585702162249:0)

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...