Storstest af arkiveringsprogrammer

Software til organisering giver dig det perfekte overblik over alle dine billeder, og du får mulighed for lynhurtigt at lokalisere netop det, du skal bruge. Sådan er det bare ikke altid i praksis. Vores test afslører, at der er stor forskel på programmerne.

Hent hele artiklen og læs meget mere om, hvordan du skaber orden i dine billeder.

Du kan huske, at du tog billedet, men hvor er det nu lige, det ligger? Jo længere tid der går, jo flere billeder tager man, og jo sværere er det derfor at huske, hvor det ønskede motiv er, når man skal bruge det. Og over tid øges risikoen for, at man helt glemmer gode billeder, man har taget. Det er her, arkiveringsprogrammerne kommer ind i billedet. Ved at lægge søgeoplysninger ind i billedfilen, programmet eller filnavnet kan du lynhurtigt lokalisere udvalgte fotos.

En kæmpe fordel ved, at man i dag henter sin software selv på internettet, er, at man kan få alle programmerne i en gratis prøveversion. Det er en fuld version af programmet, der kører uden begrænsninger i 30 dage. Du finder disse tilbud på producentens hjemmeside. Det kan klart anbefales, så du er sikker på at investere i det helt rigtige program til netop dine behov.

Derfor skal du have et arkiveringsprogram

Du kan lynhurtigt finde det rigtige foto blandt mange tusinde billeder i samlingen. Det er også muligt at lave praktiske krydssøgninger.

Hvis du kan knytte koordinater til dine billeder via en gps-modtager, kan du i flere af programmerne få placeret dine billeder på et kort.

Næsten alle arkiveringsprogrammerne kan ikke kun arkivere, men også lave mere eller mindre avanceret billedbehandling. Måske har du slet ikke brug for andre programmer.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...