10x zoom i lommeformat

For godt og vel et halvt år siden lancerede Fujifilm kameraet Fine Pix F200EXR, der for første gang var udstyret med den nye Super CCD EXR. Den placerer de enkelte pixels i et specielt mønster, så der altid er to fotodioder til at måle farve og lys i hver pix el. Det giver en fordel i svag belysning. Det smarte ved denne sensortype er desuden, at den kan optage to versioner af samme motiv med forskellig eksponering for at fange fl ere detaljer i både højlys og skygger.

Den smarte sensor kommer nu i kompaktkameraet FinePix F70EXR. Her kan man benytte helt op til ISO 12.800, hvis man lader kameraet blande de enkelte pixels på en ny, smart måde. Filstørrelsen reduceres ganske vist noget, men man opnår lav støj. F70EXR har en opløsning på 10,0 mio. pixels, hvilket er to mio. mindre end storebror F200EXR.

Til gengæld har den fået 10x optisk zoom, hvor topmoddellen kun har 5x. Det store zoomområde dækker brændvidder fra 27 til 270 mm. Lcd-skærmen er på 2,7 tommer med en opløsning på 230.000 punkter, og der er ingen optisk søger. Man kan vælge imellem 12 motivprogrammer som fx portræt, landskab, sport, solnedgang og blomster.

Der er indbygget billedstabilisering og ansigtsgenkendelse. Kameraet kan desuden optage video i en opløsning på 640 x 480 pixels med 30 billeder i sekundet. Finepix F70EXR koster 2195 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...