Ekstrem vidvinkel fra Tamron

Der er mulighed for masser af vidvinkel med Tamrons nye objektiv SP AF10-24mm F/3.5-4.5 Di II LD.

3. april 2008

Det fås i versioner til spejlreflekskameraer fra både Canon, Nikon, Pentax og Sony. Det kan ikke bruges til kameraer med full-frame billedchip, men objektivet dækker med en forlængelsesfaktor på 1,5 en brændvidde fra 15 til 36 mm. Det giver rige muligheder for at få langt mere af motivet med samt skabe dramatiske perspektiver. Objektivet benytter glaselementer af typen HiD og LD til at minimere kromatisk aberration. Optikken har en særlig overfladebehandling for at undgå refleksioner. Prisen er ukendt, men vi gætter på cirka 5000 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...