Få komplet styr på din fotorute med lille gps

Når du skal på fotosafari næste gang, kan en lille ny gps fra Mobile Action Technology huske, præcis hvor du befandt dig, da du tog et bestemt billede.

29. juli 2008

Når du kommer hjem, kobles gps-oplysningerne sammen med dine fotos i et medfølgende program. Derefter kan du se fotorute og de optagede fotos i eksempelvis det gratis program Google Earth.

Gps’en har det ikke særligt mundrette navn i-gotU GT-100 USB GPS Travel Logger. Ved hjælp af et lille spænde kan den sættes fast på fx foto taskens rem, så den har direkte udsigt til satellitterne. Der medfølger en lille dockingstation, så man kan koble den til en pc via usb.

Gps-modtageren måler blot 4,7 x 2,9 x 1,2 cm, og vægten er nede på kun 21 gram.

Gps’en koster 420 kroner og kan købes via www.expansys.dk

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...