Fire objektiver i ét

Med det tyskproducerede objektiv Subjektiv får man hele fire objektiver i ét. Der er nemlig tale om et enkelt objektiv, hvor man nemt og hurtigt selv kan udskifte nogle enkle linseelementer, der bryder lyset på en anderledes måde.

28. december 2010

Objektivet med det morsomme navn Subjektiv giver mulighed for at lave billeder med sjove effekter, der vækker minder om historiske optagelser med fx pinhole. Det er altså nemt at ændre sit moderne spejlrefleks til et retrokamera.

Der medfølger fire forskellige indsatser i dette sæt, hvor man kan vælge mellem pinhole, glas, plastic og en såkaldt zoneplade, hvor lyset trænger igennem nogle striber. Brændvidden er i alle fire tilfælde på 65 mm.

Subjektiv, som koster omkring 1500 kroner plus forsendelse kan monteres på spejlreflekser fra Canon og Nikon, og kan bestilles her

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...